










Nu udbydes et lyst og funktionelt kontorlokale på 21 m² (30 m² inkl. fællesområder) i Kodak Huset i Korsør. Lejemålet er ideelt til den mindre virksomhed, iværksætteren eller som en effektiv arbejdsplads i professionelle rammer.
Lokalet fremstår indbydende og er velegnet til 1-2 arbejdspladser, hvor der er fokus på en praktisk og velfungerende indretning. Der er samtidig mulighed for at kombinere lokalet med flere lignende lejemål, hvis behovet for ekstra plads opstår.
Som lejer får du adgang til gode fællesfaciliteter, herunder køkkener, toiletter og badefaciliteter, hvilket giver en fleksibel og nem hverdag.
Lejemålet er beliggende i det velkendte Kodak Huset i Korsør, som danner rammen om et aktivt erhvervsmiljø. Med kun ca. 200 meter til E20 i både øst- og vestgående retning samt kort afstand til Korsør Station er tilgængeligheden særdeles god, både for medarbejdere og besøgende.
Ejendommen tilbyder gode, gratis parkerings- og tilkørselsforhold, og der er mulighed for tilkøb af lager- eller depotrum efter behov.
Et oplagt lejemål for virksomheder, der ønsker en fleksibel og professionel base med mulighed for at vokse.
